Ny opdagelse kan muligvis forklare alkoholisme
Alkoholafhængighed er et stort folkesundhedsproblem, og der er få effektive behandlingsmetoder i dag. Cirka 15-20 procent af dem, der drikker alkohol, bliver afhængige. Hvorfor nogle mennesker er mere sårbare og lettere end andre udvikler en afhængighed er fokus. Dette er meget almindelige sygdomme, og behandlingsmulighederne er begrænset i dag.
Alkoholafhængige individer ændrer deres adfærd
Når mennesker udvikler en afhængighed, ændrer de grundlæggende deres adfærd. En af de vigtigste ændringer er, at misbrugeren vælger stoffet frem for andre sunde alternativer, såsom at socialisere sig eller spise et godt måltid. Kendskab til lægemidlets skadelige virkninger betyder heller ikke noget, men individet fortsætter med den destruktive opførsel.
For at forstå, hvad der får årsag til at ændre adfærd, har en forskergruppe yderligere udviklet en metode, hvor rotter lærer at skubbe en alkoholopløsning ved at trykke deres pote på en pedal. For bedre at fange, hvordan en afhængighed får individet til at vælge alkohol frem for andre fordele, tilbød forskerne rotterne et alternativ til alkohol, nemlig sødet vand.
Belønning med alkohol
Det viste sig, at et flertal af rotterne valgte en mere naturlig belønning i form af en sød drink, da denne mulighed fandtes. Men 15 procent fortsatte med at vælge alkohol. Der er adskillige ligheder mellem rotters opførsel og hvad vi ser hos mennesker med alkoholafhængighed. For eksempel fortsatte disse rotter med at forsyne sig med alkohol, selv når det var forbundet med noget ubehag. Vi finder nu ud af, hvad der sker i hjernen hos rotterne, der ser ud til at være mere sårbare og lettere udvikle en afhængighed
Amygdala lidelser hos dem, der vælger alkohol
Forskerteamet har allerede fundet en mulig forklaring. Gruppen af rotter, der valgte alkohol i stedet for den søde drik, har en forstyrrelse i kommunikationen mellem nervecellerne i amygdalaen, den del af hjernen, der er vigtig for følelser og motivation.
Et vigtigt spørgsmål er, om de samme ændringer findes hos mennesker, og for at besvare dette spørgsmål har forskere undersøgt hjernevæv fra afdøde personer, der har været alkoholafhængige. Vi har set nøjagtigt de samme molekylære ændringer i amygdala hos de mennesker, der havde alkoholafhængighed, som vi fandt i de “sårbare” forsøgsdyr. Dette får os til at tro, at vi kan bruge denne dyremodel til at se efter nye medicin til alkoholafhængighed.
Nu går forskerne videre og undersøger, hvad der sker, når rotternes valgssituation er mellem en social belønning og alkohol. Det ligner mere de valgsituationer, som vi mennesker står overfor.
Foreløbige resultater viser, at hvis rotterne får lov til at vælge mellem at lege med en ven eller drikke alkohol, også her vælger et flertal af dyrene at vælge alkohol. Men der er stadig en gruppe af sårbare personer, der fortsætter med at drikke alkohol.
Forskerne vil nu se, om det er de samme ændringer i amygdalaen, der får disse dyr til at vælge alkohol i stedet for at lege.