Brug af alkohol forårsager mange slags personlige og samfundsmæssige problemer. Derfor er forbrug overalt reguleret på en eller anden måde. I nogle lande er forordningerne baseret på stive traditioner eller religion, i andre samfund udføres forordningen med uofficielle normer i det daglige liv.
Forhindring af alkohol
Mange lande har bestræbt sig på at forhindre alkoholproblemer med samfundsmetoder, dvs. alkoholpolitik. Med alkoholpolitik menes i bred forstand sådanne statslige foranstaltninger, der er rettet mod mængden af alkoholholdige drikkevarer, den måde, hvorpå alkohol bruges, og miljøet, hvori alkohol bruges, eller direkte mod alkoholrelateret skade. Lovgivningen søger at begrænse tilgængeligheden af alkohol, beskatningen opretholder et højt prisniveau og søger at forhindre problematisk alkoholbrug, for eksempel ved at klassificere beruset kørsel som en forbrydelse.
Alkoholpolitik
Med alkoholpolitiske metoder er det ikke muligt at påvirke enkeltpersoners alkoholforbrug direkte. De begrænsninger, der er rettet mod enkeltpersoner, er frem for alt de aldersgrænser, der gælder for detailhandel og servering af alkohol, og forbuddet mod at sælge og servere alkoholholdige drikkevarer til berusede personer. Alkoholpolitiske begrænsninger er dog hovedsageligt rettet mod hele befolkningen, når reguleringsformålet er metoderne og betingelserne for produktion og handel. Ved hjælp af lovgivning holdes antallet af forretninger mindre end det ville være i en fri markedsøkonomi. Åbningstiderne for detailhandelen og serveringsstederne for alkoholholdige drikkevarer er også reguleret. Forbrugeres drikkevaner søges påvirket af at regulere prisforholdet mellem øl, vin og stærke alkoholiske drikkevarer.
Reduceret alkoholforbrug
Alkoholpolitikken bruger mange forskellige metoder, og det diskuteres regelmæssigt, hvor effektive metoderne er. Generelt kan det siges, at når du begrænser udbuddet af alkohol, reduceres alkoholforbruget og alkoholskaden. Dette er overbevisende bevist med forskning. Høje prisniveauer for alkoholholdige drikkevarer, som andre faktorer, der begrænser adgangen til alkoholforsyning, påvirker både store forbrugere og moderat drikkevarer.
Statslige monopoler
Mange lande forsøger at fremme befolkningens sociale velstand og forhindre alkoholrelaterede sociale, sundhedsmæssige og økonomiske problemer ved at begrænse adgangen til alkohol. Statlige monopoler til produktion og handel med alkohol har været en væsentlig del af det nordiske alkoholsystem. I forbindelse med EU-integration er den eksklusive ret til at producere, eksportere og engros alkoholholdige drikkevarer afskaffet. Kun monopolet på detailhandlen for alkoholholdige drikkevarer er tilbage. Hensigten er at reducere alkoholrelateret skade ved at begrænse mulighederne for aktiviteter, der tjener private profitinteresser.
Alkoholafgifter
Monopol på detailhandel med alkoholholdige drikkevarer og høje alkoholafgifter garanterer, at indkomsten fra alkoholomsætning giver samfundet så meget indkomst til gengæld som muligt. I et velfærdssamfund bærer samfundet også i vid udstrækning omkostningerne til at reparere alkoholskadene. Derudover finansierer staten alkoholundersøgelser og giver forbrugerinformation om alkoholens ulemper.
Alkoholiske drikkevarer
Det statlige monopol på detailsalg af alkoholholdige drikkevarer begrænser udbuddet af alkohol retfærdigt, da produkterne sælges til samme pris i hele landet. Det har også resulteret i, at alkoholforbrugere tilbydes både varer af høj kvalitet og en bred vifte.
Alkoholpolitisk værktøj
De nordiske lande er ikke alene om at ty til statlige monopoler som et alkoholpolitisk værktøj. Den samme praksis gælder i mange stater i Canada og USA.
EU og alkohol monopoler
EØS-traktaten og Rom-traktaten, der danner grundlaget for EU, er kritiske over for kommercielle monopoler. De forudsætter imidlertid ikke afskaffelse af detailmonopolet på alkoholholdige drikkevarer, men kun at de tilpasser sig, som EU-Domstolens afgørelse i den såkaldte Franzén-sag viste. Det væsentlige ved denne tilpasning er kravene til fuldstændig ækvivalens og gennemsigtighed ved køb, beskatning, prisfastsættelse og handel med alkoholholdige drikkevarer, uanset produktets oprindelsesland.
