At føle angst og frygt er en del af livet; det er følelser, der får kroppen til at reagere på omstændighederne på en passende måde, så ydeevnen forbedres. I mange mennesker udløses imidlertid alarmsystemet for let. Derefter fødes reaktioner, som i forhold til situationen er for stærke eller unødvendige, og som medfører unødvendig lidelse og får os til at virke værre.
Paniklidelse
En angstlidelse kan være kontinuerlig eller fremstå som angreb med paniklidelse og frygt, ofte i forbindelse med visse specielle situationer. På samme tid kan man lide af depression eller andre mentale symptomer.
Panikanfald
Et panikanfald kommer pludselig, ofte f.eks. i en bus, i trængsel eller i kø. De fleste af symptomerne er mærkbare i kroppens funktioner: omkring brystsmerter, hjertebanken, åndenød, sved, svimmelhed eller sensoriske forstyrrelser. Personen kan føle sig underlig, som om han forsvandt. Den samme type symptomer kan opstå, når du er sammen med andre mennesker, især hvis du får særlig opmærksomhed. Folk taler derefter normalt om kaffekopneurose eller frygt for sociale situationer.
Alkohol og angst
Alkohol og andre rusmidler påvirker angstsymptomer og frygt på to forskellige måder. På den ene side fungerer alkohol som et symptomdæmpende middel når det kommer til frygt og angst, hvilket gør folk mere sikre. På den ene side fører det undertiden til, at folk begynder at drikke alkohol regelmæssigt og i større mængder, hvilket igen fører til en reduktion af alkoholens antiangsteffekt.
Stress og alkohol
På den anden side er alkohol og andre rusmidler en stressfaktor, der bidrager til, at kroppen bliver overfølsom og fremkalder overdreven følelse af angst. Især bag paniklidelse er der ofte langvarig drikkeri med tilhørende tømmermænd og afholdenhed. Faktisk kan symptomer på panisk lidelse og tilbagetrækning af alkohol undertiden være vanskelige at skelne.
Angst og frygt
Angst og frygt behandles bl.a. med psykotrope stoffer og psykoterapi. På kort sigt giver benzodiazepiner de bedste resultater. Desværre er der en stor risiko for, at de forårsager afhængighed, især hos mennesker, der tidligere har lidt af f.eks. alkohol misbrug. Patienter, der lider af angst, skal altid beskrive deres alkoholvaner til lægen, når de ordinerer psykotrope stoffer. Nogle andre medicin, f.eks. et antal antidepressiva er bedre egnet til længerevarende behandling af angstlidelser.
Psykoterapi
Psykoterapi kan betyde langvarig psykoanalyse, kortvarig adfærdsterapi eller støttende samtaler med sundhedspersonale ved lejlighedsvise besøg. Nogle steder er der også gruppeterapi eller selvhjælpsgrupper til peer support. Yderligere information giver f.eks. psykisk sundhedskontor eller misbrugscenter i dit område. Generelt giver pleje gode resultater, men undertiden fortsætter tendensen til traumatisk angst og frygt hele livet.
Symptomer
For en person, der bruger alkohol eller andre stoffer, er det altid værd at prøve afholdenhed i et par måneder. Hvis symptomerne ikke desto mindre fortsætter, er der en større chance for, at andre former for behandling vil få succes, når lægemidlerne ikke længere er på billedet.
