Benzodiazepiner er blandt de mest almindelige beroligende midler, der bruges til behandling af angst- og fobisymptomer samt søvnforstyrrelser. Medikamenter i denne gruppe bruges også til behandling af epilepsi og muskelspænding og til psykiatrisk behandling, men denne artikel fokuserer hovedsageligt på førstnævnte. Brugen som sovepille diskuteres også i artiklen om sovepiller.
Hvad er benzodiazepiner?
Benzodiazepiner lindrer hurtigt pludselige angst og fobi symptomer. De er receptpligtige HCl-lægemidler, dvs. hovedsageligt præparater i det centrale nervesystem, som normalt ordineres til kortvarig behandling, der varer mellem to uger og nogle få måneder. Benzodiazepiner er ikke egnede til langvarig og regelmæssig brug, da de mister deres virkning ved gentagen brug og kan være vanedannende. Medicinen stræber også efter en så lille dosis medicin som muligt. Det grundlæggende princip er, at lægemiddeldosen er for stor, hvis den forårsager træthed i løbet af dagen.
Hvad gør benzodiazepiner?
Benzodiazepiner giver et positivt resultat i de fleste lægemiddeltest.
Diazepam
Diazepam er det mest langtidsvirkende benzodiazepin og bruges bl.a. ved behandling af angst, nervøsitet og rastløshed, søvnløshed, epilepsi, muskelspænding og alkohol-abstinenssymptomer og som præmedicinering inden medicinske procedurer. Andre langtidsvirkende benzodiazepiner er chlorodiazepoxid, clonazepam og nitrazepam. Chloridiazepam bruges ofte til lignende formål som diazepam. Den officielle indikation for clonazepam er behandling af epilepsi, men den bruges også til behandling af paniklidelser. Brugen af nitrazepam er hovedsageligt begrænset til behandling af søvnforstyrrelser hos voksne eller epilepsi hos voksne og børn.
Alprazolam
Alprazolam, lorazepam, oxazepam og temazepam er mellemvirkende benzodiazepams. Alprazolam bruges til behandling af panik- og angstlidelser, især hvis SSRI’er ikke giver det ønskede terapeutiske respons. Indikationerne for oxazepam er bl.a. angst, nervøsitet og angst samt søvnløshed. Lorazepam bruges til behandling af alvorlige angstlidelser, hvis andre behandlinger ikke lindrer symptomerne. Temazepam bruges primært til behandling af søvnforstyrrelser, men det kan også ordineres for at lindre midlertidige angstsymptomer i løbet af dagen.
Midazolam
De kortvirkende stoffer midazolam og triazolam kan bruges på kort sigt til behandling af svær søvnløshed. Midazolam bruges også som en præmedicinering inden medicinske procedurer. Kortvirkende benzodiazepiner bruges ikke til at behandle angstsymptomer og er ikke egnede til brug på dagen. Ved behandling af søvnløshed er de heller ikke den primære behandlingsmulighed, og deres anvendelse er hovedsageligt begrænset til hospitalets brug.
Optag i kroppen
Alle benzodiazepiner har god absorptionsevne, når de tages oralt, men der er forskelle i, hvornår virkningen begynder. De mest fedtopløselige medikamenter diazepam og temazepam absorberes hurtigst i kroppen og har en hurtig effekt. Den hurtige reaktion øger risikoen for misbrug sammenlignet med andre langsomtvirkende benzodiazepiner. Chloridiazepoxid og clonazepam absorberes langsommere end diazepam, så deres potentiale for misbrug er mindre. Oxazepam er også mere vandopløseligt sammenlignet med diazepam, hvilket betyder, at dens virkning starter langsommere.
Handlingsmekanisme
Gamma-aminobutyric acid (GABA) er en naturlig neurotransmitter i hjernen, hvis funktion er at hæmme og berolige nervecellers funktion. Alle benzodiazepiner øger aktiviteten af det naturligt forekommende GABA i hjernen, hvilket resulterer i de ønskede terapeutiske effekter.
Bivirkninger
Ved kortvarig brug og lave doser er bivirkningerne af benzodiazepiner små. Almindelige bivirkninger er træthed, døsighed, svaghed, muskelsvaghed og nedsat ydeevne og nedsat opmærksomhed, hvilket kan forårsage problemer i trafik og arbejdsliv og øge risikoen for ulykker. Bivirkninger er almindelige i begyndelsen af behandlingen, men bliver mildere efter et stykke tid, og tolerancen for dem udvikler sig hurtigt.
Korttidsvirkning benzodiazepiner
Især kortvirkende benzodiazepiner kan forårsage forstyrrelse i hukommelsen, men andre lægemidler kan også svække hukommelsen, især ved længerevarende brug. Langvarig brug kan også forårsage følelsesmæssig følelsesløshed eller bidrage til forekomsten af depressive symptomer. I nogle tilfælde kan benzodiazepiner udløse en paradoksal reaktion, kendetegnet ved ophidset og aggressiv opførsel og forværret angst.
Risiko for afhængighed
Den største og mest alvorlige ulempe ved benzodiazepiner er, at de kan være vanedannende, hvilket giver anledning til abstinenssymptomer, når de seponeres. Alle benzodiazepiner er yderst psykologisk og fysisk vanedannende. Ved kortvarig og kontrolleret brug er risikoen for afhængighed ganske lille.
Benzodiazepiner øget tolerance
Gentagen og langvarig anvendelse fører til, at kroppen vænner sig til lægemidlet, hvilket betyder, at den samme behandlingsdosis ikke længere giver den ønskede effekt (tolerance øges). Derfor skal lægemiddeldosen øges for at opnå de ønskede virkninger. En psykologisk afhængig person føler også, at brugen af benzodiazepiner er et must, og at stop af medicinen eller at medicinen løber tør derfor forårsager stor angst.
Medikamentafhængighed
Risikoen for medikamentafhængighed øges med langvarig, regelmæssig anvendelse og høje doser. Derudover øger en persons tilbøjelighed til brug af andre lægemidler også risikoen for benzodiazepinafhængighed. Afhængigheden kan være en lavdosis afhængighed, hvilket betyder, at doserne tages regelmæssigt i henhold til behandlingsanbefalingerne, men det er vanskeligt at stoppe med at tage medicinen på grund af abstinenssymptomer.
Højdosisafhængighed
En mere alvorlig afhængighedstype er højdosisafhængighed, hvilket betyder, at du tager høje doser benzodiazepiner, og at doseringen øges på egen hånd, fordi du har udviklet tolerance. Pludselig seponering af langtidsdoser med høj dosis forårsager alvorlige og endda livstruende abstinenssymptomer. Brug af højdosis er ofte forbundet med brugen af andre lægemidler.
Overdosis
Benzodiazepiner er generelt ikke livstruende giftige, selv i høje doser, hvis de tages alene. Overdosering forekommer ofte som en overdreven lammelse af centralnervesystemet, hvorpå de beroligende virkninger fremhæves. Høje doser kan forårsage en sovende tilstand, som i værste tilfælde kan føre til åndedrætslammelse eller koma, men sjældent til døden. Ved intravenøs brug er risikoen for åndedrætslammelse signifikant højere end hvis den indtages oralt. Virkningen af benzodiazepinerne kan vendes med flumazenil, som er en effektiv modgift i tilfælde af overdosering.
Samtidig brug
Benzodiazepiner kan undertiden bruges i kombination med andre medikamenter, der har en central nervesystem (CNS-depressant), alkohol og stoffer. I sådanne tilfælde er formålet normalt at øge virkningen af de andre stoffer eller benzodiazepiner. Misbrug eller anvendelse som rusmiddel øger risikoen for en livstruende overdosis eller ulykker.
Afhængig af antidepressiver
Alle benzodiazepiner styrker virkningen af andre CNS-depressiva og alkohol. De styrker bl.a. virkningen af visse antidepressiva (f.eks. amitriptylin, doxepin), antiepileptika (f.eks. fenobarbital, phenytoin, carbamazepin), beroligende antihistaminer (f.eks. diphenhydramin, promazin) og opiater (såsom morfin).
Alkohol og benzodiazepiner
Alkohol og benzodiazepiner i kombination kan forårsage uforudsigelige og farlige bivirkninger, så undgå alkohol under behandlingen. I kombination med alkohol forstærkes virkningerne af alkohol og benzodiazepiner, og forvirring og aggression kan også forekomme.
Lammelse af centralnervesystemet
Samtidig brug med andre CNS-undertrykkende midler bidrager til overdreven lammelse af centralnervesystemet, hvilket kan forårsage åndedrætslammelse og dermed være livstruende.
Abstinenssymptomer
Seponering af regelmæssig brug af benzodiazepiner kan forårsage abstinenssymptomer, selvom doseringen har været i overensstemmelse med instruktionerne. Abstinenssymptomer er kroppens naturlige reaktion på ophør med regelmæssig brug og er ikke et tegn på, at symptomerne behandlet med lægemidlerne er vendt tilbage eller forværret. Almindelige abstinenssymptomer er angst, irritabilitet, søvnforstyrrelser, hjertebanken, sved, rysten, hukommelse og koncentrationsforstyrrelser og generel kvalme. Abstinenssymptomer føles ubehagelige og besværlige, men de forsvinder. Hvis benzodiazepinerne er blevet brugt regelmæssigt og i lang tid, skal du ikke stoppe med at tage dem pludseligt, men langsomt reducere dosis i henhold til din læge’s instruktioner.
Benzodiazepinkoncentrationen
Ved langtidsvirkende præparater holdes medikamentkoncentrationen i kroppen mere jævn end med kortvirkende og mellemvirkende præparater, og abstinenssymptomerne er derfor normalt mildere. Med langtidsvirkende præparater falder benzodiazepinkoncentrationen i kroppen langsomt, så der er benzodiazepin i kroppen længe efter, at brugen er stoppet. Abstinenssymptomer forbundet med seponering af brugen kan også forekomme efter flere dage.
Graviditet og amning
Brug af benzodiazepiner anbefales ikke til gravide og ammende kvinder. Benzodiazepinerne trænger igennem moderkagen og går videre til fosteret. Under den tidlige graviditet medfører dens anvendelse ikke en betydelig risiko for misdannelse, men der er fundet forsinket udvikling hos babyen i nogle undersøgelser. Brug under sen graviditet udsætter den nyfødte for abstinenssymptomer og typiske benzodiazepin-relaterede skader (døsighed, åndedrætslammelse, sløvhed).
Oxazepam
Under amning kan det være nødvendigt med oxazepam, da det kun overgår til modermælk. Ved normale behandlingsdoser forventes oxazepam ikke at være skadeligt for barnet. I tilfælde af gentagen brug som en angst eller sovemedicin, skal dosis justeres inden den længste pause mellem amning, f.eks. kort efter aftenens samling, så barnets eksponering for medicinen er så lille som muligt.