Overalt i verden er dextromethorphan blevet brugt som hostemedicin siden 1950’erne, da det lindrer hosteirritation ved at påvirke det centrale nervesystem. I Danmark inkluderer følgende præparater dextromethorphan: Resilar®, Redol Comp® og Sir Ephedrin®. Disse sælges kun på apoteker. Der kræves recept på nogle af de pågældende lægemidler. I udlandet har foreningen flere slangnavne – for eksempel CCC, Robos, Skittles – som ofte stammer fra handelsnavne for medikamenter, der indeholder dextromethorphan.
Dextromethorphan rusmiddel
I løbet af årtier er dextromethorphan blevet anvendt sporadisk til rusformål. Efter århundredeskiftet mellem det 20. og det 21. århundrede er brugen til beruselsesformål alligevel steget jævnt over hele verden. De mennesker, der bruger foreningen til rusformål, er ofte unge mennesker eller unge voksne (12-20 år). I store doser forårsager dextromethorphan noget lignende effekter som ketamin, phencyclidin (PCP) eller LSD. Ifølge de nyeste oplysninger kan der ud over en mental afhængighed også opstå en fysisk afhængighed af foreningen. Kun ufuldstændige oplysninger om, hvor generel eller stærk misbrug eller afhængighed er tilgængelig. Imidlertid giver dextromethorphan sandsynligvis ikke let anledning til afhængighed. Det er kendt, at tolerancen for forbindelsen øges, og derfor har brugere brug for større doser for at opnå den ønskede effekt. Samtidig øges risikoen for skadelige virkninger.
Har været på markedet længe
Dextromethorphan kan betragtes som et sikkert lægemiddel, fordi det har været på markedet i så længe og er let tilgængeligt på apoteker (i det mindste i De Forenede Stater). Det anses også for at være fordelagtigt, og der er ikke behov for, at brugen skal ansøge om såkaldt ulovlig gadehandel. Der er dog utilstrækkelig information om de skadelige virkninger, hvis forbindelsen anvendes i store doser eller kontinuerligt, hvilket kan give et falskt indtryk af sikkerheden af dextromethorphan. På grund af blandt andet øget misbrug, ønsker de nyeste artikler om dextromethorphan at stille spørgsmålstegn ved forbrugeradgangen til foreningen.
Effektmekanisme
Dextromethorphan ((+) – 3-methox-N-methylmorphinan) er tidligere blevet klassificeret som et syntetisk opioid, hvis struktur svarer til den for codein. I dag bør dextromethorphan ikke klassificeres som en opioid, da hovedeffekten ikke formidles gennem opioidreceptorerne. Ved ruspåvirkning antages den centrale virkningsmekanisme at være, at den binder til NMDA-receptoren og hæmmer receptorens funktion. Dette forhindrer igen glutamats aktiverende virkning på det centrale nervesystem, som hæmmer det centrale nervesystem. Bindingen og aktiveringen af sigma-1-receptoren antages også at være en vigtig virkningsmekanisme. I store eller meget store doser kan dextromethorphan også binde til opioidreceptorerne, hvilket reducerer cellernes optagelse af serotonin.
Giver tilstand af beruselse
Når den tages oralt, absorberes forbindelsen godt inden for ca. 30 minutter. Når forbindelsen bruges som hostemedicin, indstiller effekten normalt inden for 15-30 minutter. Ved ruspåvirkning sætter effekten sandsynligvis lidt langsommere. Dextromethorphan har en betydelig første-pas metabolisme i leveren, hvilket reducerer biotilgængeligheden. I kroppen er opdelingen tid 2-4 timer. Virkningen af forbindelsen varer ca. 3-8 timer, afhængig af blandt andet, hvor stor en dosis der bruges. Afhængigt af leverfunktionens individualitet kan nogle brugere opnå en beruset tilstand med mindre doser end andre. Effektens varighed kan også ændre sig, eller uønskede effekter, såsom kvalme, kan forekomme lettere end normalt.
Effekter og skadelige virkninger
Til behandling af hoste bruger voksne doser på 90-120 mg / dag, der tages i flere dele (30 mg / tid). Disse doser forårsager ikke rus, eufori eller afhængighed. Mild overdosering medfører generelt ikke alvorlige bivirkninger.
Løsrivelse fra kroppen
Dextromethorphan og dets metabolit dextrorphan er såkaldte dissociative forbindelser. Dette henviser for eksempel til oplevelser med at løsrive sig fra sin egen krop (uden for kroppen). Forskellige hallucinationsbetingelser er også almindelige, og disse anses for at svare til betingelserne forårsaget af LSD, phencyclidine (PCP) og ecstasy (MDMA). I henhold til erfaringerne fra nogle brugere kan hallucinationerne forårsaget af dextromethorphan være klart forskellige fra dem forårsaget af LSD. Ifølge dem får dextromethorphan en til at se farverige formationer, især med lukkede øjne eller i et mørkt rum (såkaldte visuelle hallucinationer med lukkede øjne). Virkningerne af forbindelsen afhænger af individet, den anvendte dosis, den eksisterende tolerance og andre lægemidler, der anvendes på samme tid. I tabel 1 er forskellige typer beruselsesniveauer samlet (eller grader, på engelsk plateau eller scene). Effekterne på de lavere niveauer opleves ikke nødvendigvis overhovedet på de højere niveauer, hvilket er en af funktionerne i dextrometor-ventilatoren.
Niveau 1
- Forhøjet alarmeringsniveau
- rastløshed
- Sanser og hørselsfornemmelser
- Euphoria
Niveau 2
- Stærk visuelle og auditive fornemmelser
- Uligevægt
- hallucinationer
- Energiskhet
Niveau 3
- Syns- og hørselsforstyrrelser
- Periodisk sænket bevidsthedsniveau
- Langsomere lydhørhed
- Nedsat evne til at behandle information
- Mani eller panik
- Delvis dissociation
Niveau 4
- Fuldstændig dissociation
- Hallucinationer eller vrangforestillinger
- Forstyrrelser i koordination
Ud over de effekter, er der følgende mulige effekter:
- Hjerneskader
- Ændring i opfattelse af tid
- Energisk eller varm følelse
- Tilbageblik
- Luftvejsdepression
- Svimmelhed
- Manglende evne til at koncentrere sig
- Højt blodtryk
- Coma
- Anfald
- Tør mund
- Kløe
- Klodsethed
- Følelse af flydende
- Nedsat leverfunktion
- Ændringer i selvoplevelsen
- Nyreinsufficiens
- Hurtigere puls
- Opkastning
- Kvalme
- Psykose
- Taleproblemer
- Øjenlogistik
- Ændring
- Er i følelsen af berøring
- søvnighed
- Rysten
- Træthed
Bivirkninger dextromethorphan
De mest alvorlige bivirkninger opstår lettere, når der bruges større doser. Kontinuerlig eller hyppig brug øger også risikoen for alvorlige bivirkninger. Derudover medfører ændringer i dommen udsættelse for farer, som i værste tilfælde kan føre til permanent skade eller endda være dødelig. Nogle dødsfald forårsaget af dextromethorphan nævnes i litteraturen, men selv når der bruges meget store doser, er disse ikke meget almindelige. Det skal bemærkes, at der i litteraturen er flere modsigelser med hensyn til evnen af dextromethorphan til at forårsage, blandt andet, respirationsdepression.
Hjælpestoffer og kombinationspræparater
Hvis dextromethorphan anvendes til beruselsesformål, udgør hjælpestofferne (for eksempel ethanol, sødestoffer) i forbindelserne, der indeholder dextromethorphan og de andre aktive ingredienser i kombinationen, en egen risiko (i Danmark inklusive salbutamol og efedrin). Jo mere dextromethorphan der kræves til forgiftning, jo mere uønskede forbindelser modtager kroppen også. Disse uønskede forbindelser kan give anledning til meget alvorlige skadelige virkninger og i nogle tilfælde endda være farligere end selve dextromethorphan. Af denne grund behandler nogle brugere dextromethorphan-præparater kemisk blandt andet ved hjælp af benzin. Selvom behandlingen kan eliminere visse uønskede stoffer.
Dextromethorphan
Dextromethorphan ofte til stede i form af salt, der indeholder brom. I litteraturen antages det, at langtidsbrug kan give anledning til bromforgiftning, men der er ikke en enkelt dokumenteret sag.
Afhængig dextromethorphan
Ifølge undersøgelser kan dextromethorphan forårsage fysisk afhængighed. Langvarig brug og store doser er sandsynligvis påkrævet for at udvikle abstinenssymptomer. Ifølge en undersøgelse vises symptomerne først efter ca. 3 dage efter, at dextromethorphan er ophørt med at blive brugt. Symptomerne kan være de samme som ved opioid-abstinens, for eksempel:
- Kold sved
- Rastløshed
- Muskelsmerter
- Depression
- Opkastning
- Diarré
- Søvnløshed
- Nattesved
- Interaktioner
Nogle bivirkninger opstår i kombination med andre lægemidler. De vigtigste lægemiddelgrupper er de såkaldte MAO-blokkere (inklusive moclobemid) og SSRI’er (inklusive fluoxetin). Disse øger risikoen for serotoninsyndrom, hvis typiske symptomer inkluderer høj kropstemperatur, rysten, forvirring, rastløshed. Serotonin syndrom udvikler sig med en forsinkelse på nogle få timer, og hvis det er alvorligt, kan det også være livstruende. Alkohol, lithium, tricykliske antidepressiva, clonazepam, pethidin, ecstasy (MDMA), tryptophan og johannesurt er også betragtet som skadelige ved blandet brug. Lægemidler, der påvirker metabolismen medieret af CYP2D6-enzymet (inklusive bupropion) eller NMDA-receptoren (inklusive memantin) øger også risikoen for alvorlige bivi rkninger.
Overdosis dextromethorphan
Symptomerne på overdosering forekommer ofte i form af agitation, men muligvis også som langsomhed og døsighed. I tilfælde af overdosering behandles det i henhold til symptomerne, og der er ingen specifik modgift. Medicinsk trækul eller gastrisk skylning i tide kan give lettelse. Opkast anbefales ikke på grund af risikoen for, at opkast havner i lungerne. Fordelene ved naloxon er ikke helt sikre.
Dextromethorphan overdosis
I henhold til den amerikanske anbefaling (Chyka et al.) Fra 2017 skal man søge førstehjælp, hvis dextromethorphandosis overstiger 7,5–10 mg / kg. For en mand, der vejer 80 kg, betyder dette en dosis på ca. 600-800 mg dextromethorphan. Det skal bemærkes, at den dødelige dosis af dextromethorphan hos mennesker er ca. 500 mg ifølge Pharmaca Fennica. I virkeligheden skal den dødelige dosis være signifikant højere. For eksempel ifølge Erowid-databasen er en “moderat” dosis 200-400 mg, og en stærk dosis er 300-600 mg. De, der har taget mindre doser og udvikler milde, mere alvorlige symptomer – såsom feber eller markant nedsat bevidsthedsniveau – bør også søge førstehjælp eller i det mindste kontakte Giftinformationscenter. Hvis der er brugt andre lægemidler på samme tid,