Intoxicants kan forårsage en række mentale symptomer. For eksempel kan alkohol forårsage mærkbare symptomer på depression og angst. Når brugen af stoffet imidlertid er ophørt, forsvinder disse symptomer normalt inden for et par uger. Den primære ting er derefter pleje af stofmisbrugsproblemet. Ud over problemer med stofmisbrug har en patient med en såkaldt dobbeltdiagnose også en psykiatrisk lidelse, der ikke er et direkte resultat af medicin. De mentale symptomer, som en patient med en dobbeltdiagnose har, såsom depression eller angst hos en alkoholmisbruger, forsvinder ikke selv efter en lang periode med nøgternhed.
Dobbeltdiagnose
Dobbeltdiagnoser er almindelige. Af dem med alkoholproblemer har omkring 40% på et tidspunkt i deres liv haft en psykiatrisk lidelse, der ikke var forårsaget af stoffer. For dem med narkotikaproblemer er tallet endnu højere. Forekomsten kan også kontrolleres fra den anden side. Cirka 30% af dem, der lider af psykiatriske lidelser, har også medicinproblemer på et tidspunkt. Tallet svinger imidlertid markant mellem forskellige typer psykiatriske lidelser. For eksempel har ca. halvdelen af dem med skizofreni eller bipolar lidelse også misbrugsproblemer.
Benzodiazepin problem
I plejen af en patient med en dobbelt diagnose er opmærksom på både nervemedicin og til plejen af den psykiatriske lidelse. Lægemidler holder ofte i live eller forværrer patienten med to diagnoser mentale symptomer, og derfor er behandling af stofproblemet ofte også en prioritet for dem. Der er behov for tilstrækkelige lange perioder med nøgternhed for at være i stand til at sikre eksistensen og typen af den psykiatriske lidelse. Derudover lykkes behandlingen af de fleste psykiatriske lidelser normalt ikke på den bedst mulige måde, medmindre problemet er under tilstrækkelig kontrol. For eksempel kan kraftig brug af alkohol og benzodiazepiner føre til, at udtrapning eller psykoterapi ikke er i stand til at lindre depression eller angst. I de fleste tilfælde er de mentale symptomer hos patienter med en dobbelt diagnose mere alvorlige end hos dem, der ikke har benzodiazepinproblemer.
Ingen integreret behandling
Plejen af patienter med en dobbelt diagnose er blevet domineret af de sekventielle og parallelle behandlingsmodeller, inden for hvilke der er to behandlingsorganer. I den sekventielle model behandles det ene problem først fx rusproblemet, og når behandlingen har opnået tilstrækkeligt gode behandlingsresultater, startes behandlingen af det andet problem. I den parallelle behandlingsmodel behandles derimod begge problemer samtidigt, men der er forskellige behandlingsmidler til begge lidelser. En nyere behandlingsmodel for patienter med en dobbelt diagnose er såkaldt integreret behandling. I det behandler det samme organ begge problemer. Især med mere alvorlige psykiatriske lidelser er ofte behov for integreret behandling.