Substitutionsmedicin og substitutionsbehandling betegnes som farmakologisk indsats mod alkoholafhængighed. Denne medicin er som regel fundamentet for enhver misbrugsbehandling af rusmidler, herunder alkohol, stoffer og nervemedicin.
Substitutionsbehandling
Efter afvænningsfasen kan pleje af alkoholafhængige mennesker understøttes ved hjælp af medicin. Imidlertid er medicin alene sjældent tilstrækkelig, da man i behandlingen også må undersøge faktorer bag drikke og lære nye handlingsmønstre.
Antabus
Virkningen af Disulfiram (Antabus) er baseret på dets ubehagelige interaktion med alkohol. Lægemidlet forhindrer metabolisme af alkohol, hvilket fører til koncentration af acetaldehyd i kroppen. Dette medfører kvalme, rødme i huden, svimmelhed, hjertebanken og hovedpine. At vide om disse ubehagelige og endda livstruende symptomer undertrykker trangen til at drikke alkohol.
Livsstil
Selv små mængder alkohol skal undgås under behandlingen. Medicin, der tages gennem munden dagligt eller lidt større doser 2 – 3 gange om ugen. Effekten varer i en eller to uger efter indtagelse af den sidste dosis. Mulige bivirkninger kan omfatte træthed og maveforstyrrelse. Leverens funktioner skal også kontrolleres ved laboratorieundersøgelser. Under visse sygdomstilstande og under graviditet og amning kan lægemidlet ikke bruges. Det har vist sig, at Disulfiram-behandling er nyttig i forbindelse med anden behandling, og især når lægemidlet tages under kontrol, dvs. med et familiemedlem eller en plejeperson som et “vidne”. Patienten glemmer således ikke at tage medicinen, og en tilstrækkelig lang ædru periode giver patienten chancen for at vænne sig til den nye livsstil.
Naltrexon
Naltrexon (ReVia) er en opiatantagonist, der virker på centralens nervesystems begyndelsescenter og reducerer den lystfølelse, alkohol giver. Dette betyder, at mængden af alkohol, der er drukket, kan reduceres, og risikoen for, at personen går i mange dages drikke, reduceres. Ved hjælp af et medicinregime kan man enten stræbe efter en reguleret mindre drikke eller fuldstændig nøgternhed, da alkohol ikke længere giver den ønskede effekt af velvære. Det anbefales, at lægemidlet tages dagligt i mindst tre måneder og senere, hvis nødvendigt, f.eks. før lejligheder, hvor der bruges meget alkohol. Naltrexon kan også have bivirkninger såsom hovedpine, kvalme og svimmelhed. Leverens funktioner skal følges op. Ingen opiatholdige smertestillende midler eller anden medicin kan bruges under behandlingen. Naltrexon giver den bedste effekt sammen med kognitiv terapi. Blandt andet, hvordan du kontrollerer din drikkeri og forhindrer tilbagefald. På mange misbrugscentre er gruppeterapi også inkluderet i plejeprogrammet.
Nalmefen
Nalmefen’s virkning er også baseret på opiatblokering, hvilket svækker den vellyst, alkohol giver. Forskning i udlandet har vist de positive effekter. Forskning er også i gang.
Acamprosat
Acamprosat bruges i nogle centraleuropæiske lande. Lægemidlet har en effekt på nervecellerne og deres neurotransmittere. Pleje skal påbegyndes så hurtigt som muligt efter akut pleje. Målet er total nøgternhed, men medicinen skal fortsætte, selv under en mulig tilbagefald. Behandlingsperioden skal være mindst tre måneder, helst et helt år. Bivirkningerne af Acamprosate kan omfatte urolig mave. Leverens funktioner skal også følges.
Andre medikamenter: Midler, der reducerer depression og angst, kan være nyttige, selvom deres direkte virkning på alkoholafhængighed normalt er ubetydelig.
