Historier om kokainbrug og afhængighed er vanskelige at læse. Men hvis du eller nogen, du elsker, kæmper og ikke er i stand til at stoppe med at bruge dette stof, kan det at gøre hele forskellen være at høre andres oplevelser. Del disse personlige historier med din elskede og hjælp med at overbevise dem om, at det at få diagnosticeret og behandlet vil hjælpe dem med at få deres liv tilbage.
Kokain er et meget vanedannende, ulovligt stof. Et stimulerende middel, det udløser eufori, energi og opmærksomhed, men også paranoia, irritabilitet og følsomhed over for støj og lys. Mennesker, der bruger kokain rekreativt, har en høj risiko for at udvikle en stofbrugsforstyrrelse, som kan forårsage alvorlige bivirkninger og øge risikoen for et hjerteanfald eller slagtilfælde. Konsekvenser kan også omfatte beskadigede forhold, problemer med loven og vanskeligheder på arbejde eller skole.
Afhængighed af kokain er vanskelig at overvinde, især da mange mennesker, der bruger dette stof, fungerer højt. Over tid vil funktionen dog falde, og kokainbrug vil medføre alvorlige helbredsproblemer og andre konsekvenser.
Det er vigtigt at høre, hvad andre har gennemgået, og hvordan de kom sig efter kokainanvendelsesforstyrrelse. At erkende et behov for hjælp er det første skridt, og det er vigtigt at få behandling fra erfarne fagfolk.
Kokainafhængighedsbehandling er mulig og effektiv og inkluderer terapi, lægebehandling, gruppesupport, familieterapi og livsstilsændringer. Men for at få behandling skal du indse, at du har brug for hjælp. Ofte er det familie og andre, der holder af dig, der ser sandheden først. Lyt til dem omkring dig og til disse historier om mennesker, der har været der før og nu lever stoffrit.
Kokainafhængighed bragte mit forhold op
Jeg begyndte først at bruge stoffer på college, men det virkede aldrig som en big deal. Jeg havde en ven, der handlede i Adderall og andre overdel, og de hjalp mig med at holde mig vågen for at studere og skrive papirer dagen før de skulle. Jeg drak også som de fleste universitetsstuderende, men det virkede aldrig som et stort problem. Jeg klarede mig godt i skolen og gik endda i jurastudiet.
Det var, da jeg startede min karriere hos et stort advokatfirma, at stofbrug begyndte at være et problem. Forventningerne som ny advokat var virkelig høje, og jeg var nødt til at arbejde 60 til 80 timer om ugen for at blive bemærket. Jeg har altid været ambitiøs, og det gjorde meget for mig at have det godt i min karriere.
Problemet kom, da jeg gik fra at bruge koffein og over-the-counter medicin for at holde mig vågen på arbejde til at stole på noget stærkere. Jeg fandt ud af, at mange mennesker på firmaet faktisk brugte kokain. Og det virkede normalt, så jeg prøvede det. I flere måneder fik jeg udført mere arbejde end nogensinde før og blev faktisk anerkendt af seniorpartnerne. Pludselig virkede det som om jeg ikke kunne klare mig uden det høje for at give mig energi. Jeg var så bange for at svigte folk og mislykkes på arbejde.
Min kæreste var først god ved det. Hun støttede min karriere og mine mål, selvom det betød, at jeg ikke kunne bruge meget tid sammen med hende. Men så fandt hun ud af, at jeg brugte stoffer, og hun trak linjen. Jeg lovede at stoppe og løj derefter om at fortsætte med at bruge kokain.
Jeg glemmer aldrig den dag, hun gik. Jeg havde en dårlig reaktion og kom hjem for at lade den slides. Jeg begyndte at blive virkelig ængstelig og derefter uforklarligt vred. Jeg skreg på hende og begyndte at knuse retter. Jeg ramte ved et uheld hunden med et stykke plade, og jeg brød sammen. Min kæreste blev hos mig, indtil jeg blev rolig, og hun følte, at jeg var i sikkerhed. Men så pakket hun en taske, tog hunden og gik. Jeg bebrejder ikke hende, og det overbeviste mig endelig om, at jeg havde brug for professionel behandling.
— Jesper Hansen
Hvordan min familie endelig fik mig til behandling for kokainbrug
Selvom jeg prøvede alle slags stoffer, blev kokain min favorit, fordi det fik mig til at føle mig stærk og som om jeg kunne gøre noget. På trods af en masse eksperimenter i gymnasiet var jeg faktisk en god elev. Jeg dimitterede og kom ind på et college, der var tæt på hjemmet. For at spare penge blev jeg hjemme, og det har måske reddet mit liv.
Jeg fortsatte med at bruge kokain, efter at jeg aldrig rigtig var hooked på andre stoffer, og jeg kunne især godt lide at bruge det til fest. Fordi jeg boede hjemme, tilbragte jeg meget tid med venner på campus i weekenden, og ved at bruge kokain fik jeg mig høj og energisk nok til at holde mig op sent og have det sjovt. Til sidst indså jeg, at det også kunne hjælpe mig med at studere.
Sandheden er, at jeg troede, jeg klarede mig rigtig godt. Mine klasser gik godt, og mit sociale liv var sjovt. Men mine forældre bemærkede nogle foruroligende tegn, som jeg først ikke så. Jeg udviklede en tremor og kunne næsten ikke holde min gaffel ved middagsbordet. Jeg sov kun et par timer om natten og begyndte at falde i søvn midt på dagen, da jeg ikke brugte det.
De konfronterede mig, og jeg sagde selvfølgelig, at jeg havde det godt, se bare på mine karakterer. De sagde, at hvis jeg havde det godt, skal du bare stoppe med at bruge et par dage og få lidt søvn. Jeg syntes, det syntes rimeligt, så jeg var enig. Jeg blev chokeret og forstyrret, da jeg indså, at jeg ikke kunne gøre det. Jeg var så træt, men også rastløs. Jeg følte mig virkelig deprimeret og bare ubehagelig. Da det endelig ramte mig, at jeg gik tilbage og at jeg havde brug for kokain for at føle mig bedre, lod jeg mine forældre tage mig til behandling.
— Mona Jakobsen
Jeg valgte behandling, og det ændrede mit liv
At overvinde min afhængighed af kokain var vigtig, men endnu vigtigere havde jeg brug for pleje i hjemmet, fordi jeg aldrig indså, at jeg også led af depression. Jeg har helt sikkert nu lyst til, at hvis jeg var gået til 12-trins møder eller bare en ambulant afhængighedsrådgivning, ville jeg stadig gå igennem depression og stadig kæmpe for at stoppe med at bruge stoffer.
Jeg gik til et kokainbehandlingiliteringscenter, fordi jeg vidste, at mit stofbrug var kommet ud af kontrol, da min datter fangede mig med at fnise kokain i badeværelset. Jeg var kommet hjem fra arbejde og hentede hende fra danseklassen efter skoletid. Jeg var udmattet, og jeg prøvede at stoppe med at bruge stoffer, men det stod umuligt at stå for at lave middag, rydde op og hjælpe min datter med hendes lektier. Så jeg gik bare hurtigt på toilettet, men glemte at låse døren.
Det var ødelæggende at vide, at min 10-årige så mig bruge stoffer. Det sendte mig ind i en depression i flere dage, og jeg vidste, at jeg havde brug for hjælp. Mine forældre tog min datter og opmuntrede mig til at gå til i behandling. Det var det bedste, jeg kunne have gjort for mig selv og min datter.
Da jeg ankom var jeg bange, men indtagelseslægen var så flink. Hun vurderede mig og diagnosticerede mig, ikke kun med en stofbrugsforstyrrelse, men også med større depression. Jeg blev begge overrasket og ikke over for den diagnose. Hun forsikrede mig om, at de kunne behandle begge der ved kokainbehandlingilitering, og at det var nødvendigt at gøre det.
Jeg lavede en masse individuel terapi, som hjalp mig med at afdække nogle af mine motiver til stofbrug og finde måder at håndtere episoder med depression på. Jeg har også virkelig haft gavn af gruppetiden. At dele med og lære af andre mennesker, især de andre forældre, var livsændrende. Jeg er nu hjemme med min datter. Mine forældre træder ind for at hjælpe oftere, da jeg er enlig mor. Jeg har ikke brugt stoffer eller haft en drink i flere måneder, og min depression er under kontrol. Jeg ved, at jeg kan gå tilbage til behandling eller fortsætte behandlingen, hvis jeg har brug for det, og der er ingen skam i det.
Erik Hansen
——————
Hvis du eller nogen, du holder af, lever med en kokainanvendelsesforstyrrelse, skal du række ud og bede om eller tilbyde hjælp. Dette er ikke en afhængighed, du kan overvinde uden behandling. Få en diagnose og langvarig behandling, og stol på støtte fra kære til at helbrede og komme sig og igen nyde et sundt og tilfredsstillende liv uden medicin.