Kokain og “crack” har en stimulerende virkning på det centrale nervesystem. Kokainhydrochlorid eller kokainsalt produceres hovedsageligt i Peru og Bolivia fra bladene på kokaplanten. Kokain optrådte først offentligt i midten af det 19. århundrede, da det blev markedsført som en mirakelkur for ægte og forestillede lidelser. Senere blev det brugt som lokalbedøvelse. Da forgiftningerne og de mentale problemer med kokainbrug blev opdaget, faldt populariteten hurtigt. Kokain blev populær igen i 1960’erne og blev derefter et luksusstof på grund af den høje pris.
Kokain misbrug
Kokain, der sælges på gaden, er et hvidt, gennemsigtigt pulver. Midlet tages ved snus, injektion eller gennem munden og blandes derefter f.eks. med alkohol. Effekten af kokain øges, når der ekstraheres ren kokainalkaloid (fri base) gennem en kemisk proces. “Fri base” ryges i cigaretter eller i vandpipa. Gennem en enklere kemisk proces opnås revne, som er beige. Det bruges på samme måde som “fri base”.
Kokain psykose
Effekten af kokain, som for alle rusmidler, afhænger af brugerens personlighed og følelsesmæssige tilstand, af atmosfære og selskab, og af om stoffet bruges sammen med andre stoffer. Derudover afhænger effekten af, om brugeren debuterer eller er erfaren. De øjeblikkelige virkninger af kokain kommer hurtigt og forsvinder normalt i løbet af få minutter, hvilket får nogle brugere til at tage flere doser kokain i træk (“run”). Brugeren føler lyst (eufori), bliver energisk, snakkesalig og føler sig i høj mental form. Effekten kan også være det modsatte: brugeren bliver ængstelig, nervøs og bange. Fysiske symptomer inkluderer forhøjet hjerterytme og øget åndedrætsfrekvens samt forhøjet blodtryk og forhøjet kropstemperatur. Appetit og søvnbehov kan blive mindre. Store doser giver en mere intens berusende virkning, og brugeren kan blive uberegnelig og voldelig. Kokainforgiftning minder om amfetaminforgiftning. Symptomerne er rysten, svimmelheden, kramper og paranoia. Dødsfald som følge af brug af kokain skyldes anfald, hjerteanfald og åndedrætslammelse.
Kokain abstinenser
Regelmæssig brug af kokain har andre effekter. Brugeren bliver ængstelig, anspændt og lider af søvnbesvær. De visuelle illusioner og hallucinationer forårsaget af kokain minder om amfetaminpsykose og paranoid skizofreni. De psykotiske symptomer forsvinder normalt ret kort efter, at brugen er stoppet. Fortsat snus forårsager en indelukket næse, eksem i næseborene og huller i næsens midterste væg. Rygning af kokain kan forårsage alvorlig luftvejsirritation. Injektion med beskidte nåle og dårlig hygiejne under injektion medfører risiko for infektion og kan skade organismen. Mennesker, der bruger andres nåle, risikerer at blive syge med f.eks. AIDS, hepatitis B eller C.
Afhængig af kokain
Kokain skaber stærk psykologisk afhængighed. Tunge kokainbrugere kan opleve dyb depression, hvis de holder op med at bruge det. Forskere er uenige om fysisk afhængighed, men taler om abstinenssymptomer, når brugeren lider af et “nedbrud” med symptomer som rastløshed, depression, søvnbesvær og magtesløshed, efter at have taget flere doser kokain i træk. Det er ikke konstateret, at kokain fører til en øget tolerance. På den anden side har det vist sig, at nogle brugere tager forhøjede doser, jo længere tid afhængigheden fortsætter.