Hallucinogener er narkotiske præparater, der forårsager forvrængning af sensoriske indtryk såvel som faktiske sensoriske forstyrrelser, dvs. hallucinationer. Derudover kan brugeren opleve stærke tilstande af frygt eller depression, men også dybe følelsesmæssige oplevelser eller en følelse af at tilhøre universet. Oprindelige folk har i tusinder af år traditionelt anvendt kombinationer af hallucinogener i religiøse ritualer og til at helbrede sygdomme.
LSD og hallucinationer
Som udtryk er “hallucinogen” til en vis grad vildledende, da de sensoriske forstyrrelser kun er en del af virkningerne af præparaterne og ikke er almindelige i de doser, der normalt anvendes. Medicinen kunne også være blevet kaldt psykedelisk, psykoaktiv, entaktogen eller entheogen. Virkningerne af de hallucinogene præparater er meget individuelle, og brugerens humør i øjeblikket eller i miljøet kan påvirke oplevelsen, som medicinene forårsager. Oplevelserne kan variere dramatisk mellem forskellige anvendelser. Ændringer kan også finde sted under engangsbrug. De somatiske effekter af hallucinogener (blandt andet hjerterytmen stiger og blodtrykket stiger) er kortvarige og forbliver normalt milde i forhold til de psykologiske virkninger.
Stoffets struktur
På grund af deres kemiske struktur er hallucinogener en meget fragmenteret gruppe. Nogle præparater findes i naturen (nogle svampe, planter og krydderier), men nogle produceres enten delvist eller fuldstændigt ved syntetiske midler. Det bedst kendte og studerede præparat er lyserginsyre-diethylamid, dvs. LSD, som er et halvsyntetisk alkaloid. Andre kendte præparater er DTM, psilocybin, mescalin, salvinorin A og MDMA. Et antal andre præparater, såsom ketamin, phencyclidin, atropin eller cannabis, kan have hallucinogene virkninger. Nogle af de nye ulovlige hallucinogener, der kommer ind på narkotikamarkederne (inklusive Bromo-Dragonfly) er såkaldte forskningskemikalier, som oprindeligt var beregnet til videnskabelige formål. Fordelene og ulemperne forbundet med hallucinogener er ikke undersøgt tilstrækkeligt på et videnskabeligt niveau, f.eks. på grund af streng lovgivning.
Serotonin
Hallucinogenerne virker hovedsageligt gennem serotoninsystemet (især 5-HT2A-receptorerne). De kan også have en effekt på flere forskellige neurotransmitter-systemer (inklusive dopamin), og de kan binde til flere forskellige receptortyper (inklusive opioid, muscarinic, NMDA). Samarbejde kan under alle omstændigheder finde sted med medicin, der påvirker serotoninsystemet, såsom antidepressiva eller neuroleptika. Kun en lille dosis af et hallucinogen kan være nødvendigt for at have en virkning: for eksempel er en normal dosis af LSD kun ca. 50 -150 mikrogram. Dosis er normalt blevet suget helt ned i et lille, ofte afbildet stykke papir (såkaldt blotter), der føres gennem munden. Der er også tabletter, kapsler og geler. Pure LSD er et hvidt, lugtfrit og vandopløseligt pulver. For meskalin, der er ekstraheret fra visse kaktus, er en normal dosis derimod over tusind gange så stor som en LSD-dosis (ca. 200 – 300 milligram). Indholdet af hallucinogener varierer på grund af naturlige årsager mellem forskellige plante- og svampearter, men også f.eks. sæsonen kan påvirke indholdet.
LSD virkning
Virkningen af LSD vises normalt inden for en time, og den faktiske virkning opretholdes i ca. 2 -8 timer. Effektens varighed og styrke afhænger blandt andet på den anvendte dosis. I begyndelsen kan brugeren føle sig lidt rastløs og føle, at noget er anderledes end det normalt er. På samme tid kan pulsen skynde sig, og eleverne udvides, indtil sanseindtryk og stemning ændrer sig dramatisk. Mange afhængige forventer, at hallucinogener giver mystiske, religiøse eller kosmiske oplevelser. Brugere kan se musik eller høre farver. En bruger kan måske føle, at han er et med universet, forstå noget dybt eller opleve, at tiden mister sin betydning. I tankeverdenen kan nutiden og minder fra fortiden forveksles. Opfattelsen af afstand, tyngdekraft og forholdet til miljøet og jeget kan blive forvrænget. Virkningerne forsvinder langsomt om få timer, og derefter kan en ængstelig og lidt usædvanlig følelse forblive i kroppen i et par timer mere. Virkningerne af “misfires” er kvalme, depression, frygt, forfølgelse og panik. De ubehagelige oplevelser kan endda føre til selvmord. Den psykotiske tilstand kan vare i et par dage eller længere.
Fysisk afhængighed
Hallucinogener anses ikke for at forårsage fysisk afhængighed, og der opstår ingen abstinenssymptomer, hvis du holder op med at bruge dem. Brug af dem medfører heller ikke et presserende behov for en ny dosis. Det er også usædvanligt, at en mental afhængighed udvikler sig. Det anslås, at kun 2 -3% af hallucinogenbrugere er afhængige. Ved regelmæssig misbrug af hallucinogener udvikles en tolerance, hvorved en større dosis er nødvendig for at give den samme effekt. Følsomheden over for lægemidlet genvindes efter et par dages pause. Det vurderes, at præparaterne ikke forårsager nogen større skade på organer eller nerver, og at det ikke har vist sig, at langvarig misbrug har nogen fysiske konsekvenser. De kan imidlertid endda forårsage dødelige faresituationer ved at ændre opfattelsen af det virkelige miljø og forårsage alvorlige negative følelsesmæssige tilstande. Mens medicinen fungerer, kan brugerens funktionsevne falde både mentalt og motorisk. Psykiske problemer såsom depression og angst kan forekomme. De præparater, der sælges i gadehandlen, er forbundet med risici som f.eks urenhed, udsving i indholdet, eller at præparatet viser sig at være anderledes end det, der er blevet hævdet.
LSD flashback
Brug af hallucinogener og hovedsageligt LSD er forbundet med såkaldte flashback-forhold eller “ture”, dvs. en overraskende genoplevelse af de sensoriske fejl eller følelsesmæssige tilstande, der blev oplevet under turen. En flashback kan komme som en overraskelse selv år efter den forrige dosis. Mange brugere oplever kortsigtede psykiske lidelser, selv efter at den faktiske hallucinerende virkning er aftaget, men kun nogle få oplever, at symptomerne forstyrrer deres liv. Hvor ofte du får flashbacks ser ikke ud til at blive påvirket af, hvor ofte du bruger hallucinogene stoffer. Ifølge en teori er en flashback en adfærd, der læres, mens hjernen var i en nødsituation og udløst af en bestemt faktor, f.eks. stress eller medicin. Hallucinogenerne kan udløse psykotiske sygdomme, såsom skizofreni, men hos raske mennesker ser stofferne ikke ud til at være i stand til at forårsage dem.