Naltrexone (inklusive Naltrexone Vitaflo 50 mg) er blevet brugt til behandling af alkoholisme siden slutningen af 90’erne. Det påvirker kroppen gennem opioidsystemet. Opioidsystemet er knyttet til kroppens dopaminsystem, som er forbundet med oplevelsen af lyst. I praksis reducerer naltrexon den fornøjelse, som alkoholindtagelsen giver ved at hindre opioidsystemets funktion. Naltrexone øger antallet af nøgterne dage og reducerer antallet af tilbagefald og risikoen for ukontrolleret drikke, selv efter en lille mængde alkohol. De anvendte mængder alkohol falder også. Det er stadig muligt at indtage alkohol, og blandet brug med alkohol medfører ikke nogen fare.
Alkohol og Naltrexon
Undersøgelsesresultaterne om fordelene ved naltrexon i behandlingen af alkoholisme er ikke helt konsistente, da lægemiddelbehandlingen i nogle studier ikke adskiller sig fra placebo-behandlingen. Som regel understøtter undersøgelserne fordelene ved naltrexon. Ud over at behandle alkoholisme kan naltrexon også bruges til andre formål, men disse er ikke behandlet i denne artikel. Naltrexon bør ikke forveksles med naloxon, som f.eks. Bruges til at kontrollere den intravenøse anvendelse af visse lægemidler.
Dosering
Naltrexonbehandling kan også påbegyndes under påvirkning af alkohol. Den anbefalede dosis til voksne er 50 mg naltrexonhydrochlorid en gang dagligt, helst om morgenen. Den indledende periode skal vare tre måneder. Den samlede behandlingsperiode er ikke begrænset. Naltrexone kan også bruges, når det er nødvendigt (fester, ferier, stærk trang til alkohol).
Naltrexon giver ingen afhængighed
Naltrexon-behandling skal påbegyndes af en person med erfaring i behandling af alkoholisme, og behandlingen skal overvåges. Under medicinbehandling søges tilbagetrækning af alkohol ved hjælp af understøttende pleje. Derfor skal den indledende periode være lang nok. For at reducere de skadelige virkninger skal den indledende dosis være meget lille, og derefter skal dosis øges gradvist. Forlænget naltrexonbehandling kan stoppes hurtigt, da forbindelsen ikke forårsager nogen afhængighed. For nogle patienter kan det være nyttigt at reducere dosis gradvist.
Naltrexone
Naltrexone anbefales ikke til personer under 18 år eller ældre, da der ikke er tilstrækkelige forskningsresultater om stoffet. På grund af utilstrækkelige undersøgelser anbefales behandlingen heller ikke til gravide eller ammende kvinder.
Naltrexone er receptpligtig
Naltrexone er et receptpligtig medicin. For at medicinen skal være berettiget til grundlæggende refusion og leveres gennem et apotek, kræves en B-erklæring fra en læge. Lægeerklæringen er beregnet til Folkpensionsanstalten, og i dette er kundens behov for pleje berettiget. På baggrund af erklæringen kan Folkpensionsanstalten give ret til grundlæggende refusion af medicinen. Forudsætningen for kompensationen er, ud over medicinbehandlingen, den support, der ydes parallelt. Erstatning ydes altid i tre måneder ad gangen.
Egenskaber ved naltrexon
Naltrexone er også velegnet til langvarig brug. I en finsk undersøgelse faldt naltrexon blandt forsøgspersonerne antallet af gange der blev indtaget alkohol og mængden af alkohol indtaget. Færre gentagelser forekommer også. Parallelt med lægemiddelbehandling er det også vigtigt at modtage understøttende pleje. Naltrexon-behandling hjælper hovedsageligt i behandlingsmodeller, hvor absolut nøgternhed ikke er påkrævet.
Naltrexon effektid
Naltrexonen absorberes hurtigt, og topniveauet i blodet nås inden for ca. en time. I kroppen omdannes naltrexon til aktive metabolske produkter, hvilket forlænger den samlede effektstid. Derfor kan stoffet tages en gang dagligt. Naltrexone forårsager ingen mental eller fysisk afhængighed, og kroppen vænner sig ikke til naltrexon.
Bivirkninger og synergier
Under naltrexonbehandling er kvalme, rastløshed og svaghed blandt de meget almindelige uønskede virkninger. De sædvanlige bivirkninger inkluderer maveforstyrrelser (diarré, forstoppelse), depression, svimmelhed og erektil dysfunktion. Det er godt at huske, at alle uønskede effekter ikke nødvendigvis skyldes naltrexon, men er tættere knyttet til en reduktion eller ophør af alkoholforbruget, der muligvis allerede har foregået i lang tid. Naltrexone kan have en svækkende virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. I forbindelse med naltrexonbehandling skal leverfunktionen kontrolleres både før og under behandlingen.
Opiod medikament
Naltrexon bør under ingen omstændigheder anvendes samtidigt med for eksempel smertestillende opioide medikamenter (for eksempel fentanyl, morfin) eller opioiderstatningslægemidler (buprenorphin, metadon). Naltrexon forhindrer virkningen af de pågældende opioider og kan udløse abstinenssymptomer, der varer op til flere dage. Man skal ikke forsøge at lindre abstinenssymptomerne ved at tage større doser opioidlægemidler, da opioiderne kan forårsage dødelig åndedrætsdepression efter at naltrexoneffekten er ophørt.
Disulfiram
Der er ikke udført nogen ordentlig undersøgelse af interaktionerne, og der er derfor ingen information om de interaktioner, som naltrexon giver anledning til. Det er kendt, at naltrexon øger indholdet af acamprosat (i Danmark et stof, der kræver en særlig tilladelse), der undertrykker suget efter alkohol. Naltrexone kan bruges i kombination med disulfiram, som helt forhindrer brug af alkohol, men på grund af leverstammen forårsaget af begge lægemidler, bør samtidig brug være kortvarig.
Overdosis
Naltrexone er en relativt sikker forbindelse. Selv store doser (op til 800 mg dagligt i en uge) har ifølge undersøgelserne ikke givet anledning til alvorlige symptomer. Hvis der er mistanke om overdosering, er det værd at kontakte en akutlæge for sikkerhed. Overdoseringstilfælde behandles i henhold til symptomerne.