Medafhængighed er en psykologisk tilstand og et adfærdsmønster, som du kan udvikle i et langt og tæt forhold til en anden, for eksempel din partner eller en af dine forældre. Tilstanden er ofte baseret på kærlighed og omsorg for en, vi holder af, men i sidste ende har en negativ indflydelse på os selv. medafhængighed kan krybe ind og kan blandt andet betyde, at det er vanskeligt at sige nej til den person i din nærhed, der har en afhængighed eller anden vanedannende lidelse.
Hvordan ved jeg, om jeg er medafhængig?
At være bekymret for et familiemedlem, slægtning eller partner, der misbruger, er helt naturligt. Men undertiden kan angsten blive til en medafhængighed. Hvis du bor i et tæt forhold til en, der har en afhængighed, kan viljen til at redde denne person overtage, og du sætter dine egne følelser og behov på anden vis. For eksempel kan du ikke længere prioritere dine egne venner og interesser og i stedet tilpasse dit liv til en anden. Du ønsker at være den rigtige person, i det omfang du glemmer dig selv.
Pårørende oplever skyld og skam
Måske føler du, at alt er din skyld, og at det er dit ansvar, at alt skal være i orden. Følelser af angst, depression og kaos er en del af din hverdag. Det kan også betyde, at du justerer din tid for at være i stand til at kontrollere, hvad personen gør, ikke bliver beruset eller for at have tid til at rydde op, før en anden ser. Hvis det er din partner, der misbruger, kan det føles, at du holder en facade udefra, og at det er dit ansvar at gøre det. Du bliver meget involveret i en anden og lader altid den person gå i første omgang.
Symptomer på medafhængighed
medafhængighed kan manifestere sig på forskellige måder, men der er nogle symptomer, der er almindelige tegn på, at nogen er medafhængig:
• Lavt selvværd
En person, der er medafhængig, har ofte lav selvtillid og føler ikke, at det er vigtigt at prioritere sig selv. Du føler ikke, at du har ret til at ønske noget for din egen del, men lægger al din energi på en anden person.
• Svært at kommunikere deres følelser
Du har ofte problemer med at tale om, hvad du føler, tænker og ønsker. Både følelser og behov overskygges, og du kan få skyldfølelser, hvis du tænker på dig selv.
• Social isolation
Hvis du bor med en person, der er voldelig eller syg, er det let at stoppe med at møde resten af din familie eller andre venner, fordi al energien bruges i hjemmet. Det kan også være fordi du er bange for, at andre finder ud af, hvad der foregår.
• Mangel på tillid
Hvis du er vant til en, du ofte elsker lovende ting, men sjældent holder løftet, kan du også få en mangel på tillid til andre mennesker.
Børn af afhængige
Mange børn vokser op med en eller flere voldelige forældre. Børnene påvirkes på forskellige måder afhængigt af omstændighederne. Det afhænger blandt andet af, hvor alvorligt overgrebet er, samhørigheden i familien, om der er vold eller ikke, og hvordan barnets sociale netværk ser ud. Et barn, der vokser op med voldelige forældre, oplever ofte kaos og følelser af vrede, skam og frustration. Oftest er det en mangel på sikkerhed og følelsesmæssigt samfund.
Børn af narkomaner
Børn af narkomaner er en særlig sårbar gruppe af pårørende, fordi de er så afhængige af deres forældre i form af pleje, velfærd og velfærd. Disse børn føler ofte et stort ansvar for at beskytte deres forældre. Dette kan betyde, at de ikke ønsker, at andre skal finde ud af, hvad der foregår, og undgå at fortælle, hvordan deres hverdag faktisk ser ud for slægtninge eller venner.
Børn og ansvar
Børnene tager ofte stort ansvar i hjemmet rent praktisk set med f.eks. Søskende eller rengøring. De påtager sig deres forældres rolle som voksen. I disse miljøer vokser børn ofte op uden en positiv rollemodel for voksne og kan være uden den erfaring, der er nødvendig for at tage modne og vigtige beslutninger i fremtiden. De kan også have svært ved at udvikle sunde forhold til andre mennesker senere i livet. Dette betyder ikke automatisk, at det ser ens ud for alle børn, der har voldelige forældre.
“Mange af disse børn har det godt og har et følelsesmæssigt stabilt forhold til mindst en forælder eller en anden voksen.”
Hvordan kan pårørende få hjælp?
Professionel hjælp er normalt krævet for at slippe af med en afhængighed, og der er meget hjælp, man kan få. Afhængighed er almindelig, og der tilbydes hjælp både for den afhængige, der ønsker at slutte, og for den, der er pårørende. Hvis du er medafhængig, kan det være rart at starte med at lette hjertet af en, du kender, og fortælle dem, hvad der foregår. Denne person kan muligvis også hjælpe dig med at søge professionel hjælp.
Pårørenderådgivning
Hvis du vil henvende dig direkte til en outsider, er der en række forskellige veje at gå, og det er du, der bestemmer, hvad der føles bedst. Der er psykologer, rådgivere, foreninger og guider til rådighed for at hjælpe dig, dine børn eller din familie. Det er aldrig for sent at gøre noget ved din situation, og det er vigtigt, at du tænker på dig selv. Du behøver ikke at fortælle nogen anden, hvis du søger hjælp, hvis du ikke vil. Kontakt og hjælp finder sted på dine vilkår; og for din skyld.
Pårørende stress og depression
Hvordan ved du, om du er deprimeret? Der er mange symptomer på depression, hvoraf man kan have en kombination. Der er ingen fysisk test, du kan gøre for at se, om du er deprimeret, men skalaen er glat, og en diagnose er baseret på, hvordan de forskellige symptomer estimeres.