De psykosociale behandlingsformer danner grundlaget for al pleje af alkoholafhængighed og rehabilitering. Undertiden kan de f.eks. Suppleres med medikamentel behandling. Det centrale element i de psykosociale behandlingsformer er samspillet mellem plejepersonale og klienter, der opstår under samtaler eller fælles aktiviteter. Med klient menes et individ, et par, en familie, et større netværk eller en gruppe klienter. En gruppe kan også bestå af mennesker i samme situation.
Plejepersonale
Den anden part i plejen, plejemedarbejderen, forudsætter god kommunikativ evne og empatisk holdning, så der etableres et fungerende arbejdsforhold, der fremmer gode resultater. Skarpe udsagn, når du “siger som det er” og lignende argumenter med en klient fører let til, at plejeforholdet brydes, eller at behandlingsresultatet overhovedet bliver værre. Diskussioner, der understøtter klientens egen plejemotivation, er på den anden side vigtige både for, at plejeforholdet fortsætter, og for at det ønskede resultat kan nås. Af disse grunde anbefales kortere eller længere terapiuddannelse til plejepersonalet og løbende tilsyn, så virksomheden får succes og medarbejderen ikke mister deres motivation og jobtilfredshed.
Psykoterapi
Navnene på de psykosociale behandlingsformer varierer. Der er tale om terapi, psykoterapi, socialterapi, socialt arbejde, samtaler, overvejelser eller generel støtte, afhængigt af hvor aktiviteten finder sted, og hvilken erhvervsbetegnelse medarbejderen har. Aktiviteten kan være mere fokuseret på psyken, dvs. hvad der sker på det åndelige plan, eller fokusere mere på social evne, dvs. aktivitet, der er fokuseret på interaktion og livsglæde. I baggrunden er der flere teoretiske referencerammer, som medarbejderne normalt bruger som grundlag for den blandede model, der er velegnet til både medarbejderen og klienten. Den centrale teori bag modellen kan afspejles i navnet på arbejdsmetoden, såsom dynamisk psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi, målrettet terapi, tolv-trins model, systemisk familieterapi eller netværksterapi.
Alkoholafhængighed
Talrige undersøgelser har vist, at det giver bedre resultater at behandle alkoholafhængighed end at efterlade en person uden pleje. Velplanlagte behandlingsprogrammer og medarbejdere med gode oplevelser forbedrer plejeresultater. Imidlertid er formerne for pleje ret ens med hensyn til resultater. På forhånd er det umuligt at forudsige, hvilken plejemodel der er bedst egnet til en individuel klient. På den anden side er det kendt, at klienten normalt går bedre ind i plejen, hvis du inkluderer familiemedlemmer eller andre pårørende i plejen og dermed også øger effekten af behandlingen. Andre mentale problemer, der er inkluderet i billedet, skal behandles på samme tid og på initiativ af den samme plejeenhed.
Misbrugscentre
Ovenstående kan virke kompliceret og teoretisk. I praksis handler du for eksempel på følgende måde på et misbrugscenter: Efter enhver afgiftning foreslår du et møde med klienten eller hele familien, hvor medarbejderen udarbejder en plan for psykosocial behandling. Hvad er problemerne, og hvad vil du ændre? Hvilke former for pleje er tilgængelige? Måske er der kun brug for et enkelt møde eller et par møder, eller er der behov for flere langsigtede programmer? Hvem skal deltage i plejeaktionerne? Har klienten brug for samtidig eller fortsat pleje på en anden behandlingsenhed? I løbet af pleje kontrollerer du også, om der er behov for at ændre behandlingsprogrammet, efterhånden som klientens situation ændres.
Psykosocial behandling
Ved psykosocial behandling har både klienten selv og pårørende eller nære slægtninge hovedroller. Medarbejderen er noget af en træner, der hjælper folk med at finde iboende ressourcer og sådan styrke i miljøet, der giver dem mulighed for både at mestre alkoholafhængighed og utallige andre problemer i livet.
