Konsekvenserne af spil kan være ekstremt alvorlige og manifestere sig som mentale, fysiske og sociale såvel som økonomiske problemer, som alle kræver opmærksomhed i pleje. Når spilafhængighed er knyttet til andre samtidige problemer, såsom depression eller stofmisbrug, udgør det store udfordringer for servicesystemet at identificere problemet og hjælpe klienten på en omfattende måde.
Ludomani
Tre ud af fire danskere har spillet et chancespil mindst en gang i det forløbne år. For de fleste gamblere er spil underholdning, en tidsfordriv eller endda en hobby. I spil ser du primært efter spænding og risikotagning. Selskab og tidsfordriv er en anden vigtig grund til spil. Den tredje grund er, at du hovedsageligt spiller for penge. Spil kan være en vej ud af hverdagens bekymringer og sorg eller angst. Nogle af os spiller for at få kontrol over vores følelser. Der er dog en betydelig risiko for, at spil bliver et problem.
Statistik om spilleafhængighed
10.000 danskere har problemer med spil og 125.000 danskere over 18 år har i varierende grad problemer med pengespil.
Overdreven spilletrang
Undertiden sker det, at spil overtager. Overdreven spil begynder at føre til skader og problemer. Det giver ikke længere spænding, heller ikke selskab og især ikke penge. Spilleren skammer sig over sin opførsel, vil skjule sine problemer og indrømmer ofte ikke engang den skade, som spillet forårsager. En problemspiller spiller angst, skam og skyld, og spil kan begynde at føle sig tvangsmæssig. Når hasardspil falder ud af kontrol, forårsager det økonomiske vanskeligheder, konflikter med nære slægtninge, og meget ofte fører det til forsømmelse af forpligtelser som arbejde eller studier. Af danskere har 125.000 mennesker en form for problemer med spil.
Hasardspil
Problemspil henviser til overdreven hasardspil, som har en negativ effekt på andre områder i personens liv, såsom personens mentale eller fysiske helbred, succes i studier eller arbejdsliv, økonomi og / eller menneskelige forhold. Det kan betragtes som en mildere tilstand end spilafhængighed.
Afhængighed af spil
Spilafhængighed eller spiltrang klassificeres inden for psykiatri som adfærds- og impulskontrolforstyrrelser og hører til funktionelle afhængigheder. Du bliver afhængig af en handling, dvs. hasardspil og følelser, det bringer. Der er to systemer til diagnostiske kriterier for afhængighed af spil: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ICD-10 anvendt i Danmark og den amerikanske DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual). De fleste test, der bruges til at måle forekomsten af spilproblemer i industriundersøgelser er baseret på DSM-IV.
Identifikation af spilproblemer
Det er ikke let at identificere spilproblemer, da det ikke er synligt for omverdenen. Kun for eksempel økonomiske problemer kan give et tip om problemet.
* Har du aldrig følt behov for at bruge flere og flere penge på spil?
* Har du nogensinde løjet for en elsket om, hvor meget du gamble?
Hvis du svarede ja på nogle af spørgsmålene, har du sandsynligvis et spilproblem til en vis grad. Og nu lønner det sig at undersøge din situation bedre.
Gambling
Det hjælper ofte med at blive opmærksom på problemet og dine handlinger. Det lønner sig at tænke igennem spillet i fred og ro – skriv for eksempel de faktiske fordele og ulemper på et stykke papir. Her kan en god ven hjælpe. Med venen kan du diskutere, om spillet virkelig er glidet ud af dine hænder. Har du misforståelser eller fantasier om spil eller spil, tror du, du kan rette dine økonomiske vanskeligheder ved at spille? Tip til at få kontrol over spilproblemet findes.
Negative odds
Det lønner sig at se efter alternativer til spil og fester, hvor du ikke spiller. De fleste hasardspil er baseret på chance og oddsene er negative for spilleren. Det lønner sig ikke at bygge din lykke på dem. Hvis spil allerede har erstattet andre hobbyer og tager kontrol over livet, er det tid til at stoppe og muligvis søge hjælp.
