De sproglige forudsætninger i NLP er ikke regler som sådan, men principper eller overbevisninger som benyttes i en coach situation. Støttende sprogbrug er et vigtig redskab til at guide andre. De sproglige forudsætninger er vigtig at bruge som forudsætning for forandringsarbejdet med klienten. Ved at anvende forudsætninger skaber vi nye synsvinkler og leder klienten i en bestemt retning. Eksempler:
Rækkefølge
Hvilken opgave skal vi starte med? (forudsætning: der er flere ting der skal gøres)
Tid
Hvornår vil du gøre det? (forudsætning: tiden er ubegrænset). Tidsforudsætninger benyttes når vi tænker på begivenheder og ordner dem i en tids rækkefølge. Ved at benytte tidsangivelser benytter vi formen gennem udsagnsordet.
Submodaliteterne skifter ofte når udsagnsordet skifter. Tidslinie kan altid laves hvor den talende altid er i nutid. Som coach kan vi altid benytte tidslinien til at lede klienten i en mere ressourcefuld retning. Her er nogle eksempler:
Ind til nu:
‘Så du har altid haft den overbevisning, at……’
‘Så i din model af verden har det været sådan indtil nu?’
‘Så indtil nu har du haft det sådan?’
Fortid: (Benyt ‘var’)
‘Det var en udfordring, var det ikke?’
‘Hvordan var det pludselid at have den model af verden?’
‘Hvordan var det dengang du havde det på den måde?’
Fremtid:
‘Hvad skal der til for at du får det bedre?’
‘Hvilke ressourcer har du brug for, til at få det anderledes?’
Som coach kan du pace og lead på tidslinien.
Eller
Skal mødet holdes idag eller imorgen? (forudsætning: mødet skal holdes)
Hv ord
Hvad skal du så lave idag? (forudsætning: du skal lave noget)
Negativ ledelse
- Såfremt det lykkes for mig, at … (måske lykkes det ikke)
- Hvad vil du gøre nu? (adfærdsniveauet i de logiske niveauer)
- Hvilket problem er dette en del af? (chunke op eller ned)
- Et spørgsmål kan lede i forskellige retninger som for eksempel:
- nutid, fortid, fremtid
- ind i problemet / ud af problemet
- ind i løsningen
- ind i følelser (associeret) / ud af følelser (dissocieret) (indadtil/udadtil)
- mere konkret / mere abstrakt (chunke op, ned)
Retning i spørgsmål
Der er ingen rigtig retning i de spørgsmål man stiller, men det kan være nyttigt at være opmærksom på i hvilken retning du coacher. Eksempler på spørgsmål der leder i en bestemt retning kan være:
“Hvornår vil du komme videre med dit problem?”
Et enkelt ord kan ændre meget
Et enkelt ord kan gøre en forskel på om det virker det du siger eller ikke virker. Et enkelt ord kan gøre forskel på om det din kommunikation vedrører er en nedadgående tankegang eller opadgående tankegang – minus eller plus energi – positiv eller negativ energi omkring dig. For det er sådan at når der kommer ord ud af vores mund så er der en bevidst eller ubevidst tankegang. Der skabes nogle ord som vi enten siger til os selv eller siger til andre. Når vi har sagt de ord, så ender de med at blive det der skaber vores fremtid, især de ord vi gentager gang på gang. De programmerer simpelthen hjernen til, at sådan går det hen og bliver. Et ord som mange benytter er ‘problem’ eller ‘udfordring’ i en klientsamtale. Her kan man tale samtalen op ved at tale om løsning, for derved at lægge en sproglig forudsætning ind om at der findes en løsning på problemstillingen.
Hente positiv energi ved at ændre sproglige forudsætninger
‘Hvis’og ‘såfremt’ er ord som ofte starter en sætning. Når disse ord benyttes, så sår man tvivl om sin tro på resultatet. Lægger derimod en sproglig forudsætning ind og siger ‘når’ i stedet for, så fjernes enhver tvivl om man når sit resultat. Derudover kan man med fordel lægge en forudsætning ind om tid. Som for eksempel “Når jeg om 1 år har gjort det, så vil jeg……”
Tid og rækkefølge
Vi kan med fordel lægge sproglige forudsætninger ind som har noget med tidsperspektivet at gøre. Fx. “Hvad vil du egentlig helst først klippe græs eller hæk?”.
Sproglige forudsætninger i forandringsarbejdet
Til at låse op og gøre plads til forandringer i samtalen, kan det give god mening at lægge sproglige forudsætninger ind. Brug “ind til nu” i stedet for “altid”, så gør du status og er ikke låst fast i tiden. Derved kan man forberede sig på at der kommer en forandring.
Mange mennesker laver lighedstegn i sætninger, eller ofte ‘forkert lighedstegn’ eller ‘årsag – effekt’ (se metamodellen). For at finde frem til lighedstegnet kan coach stille følgende spørgsmål:
”På hvilken måde er det et problem?”
eller
”Fordi…??”
Eksempel:
‘Jeg er ked af det?’
(Jamen, hvad er du ked af?)
‘Han kommer for sent’
(På hvilken måde er det et problem?)
‘Han kan ikke lide mig, når han ikke kommer til tiden’