Walk’n Talk er udviklingssamtaler til fods. Ved at opholde sig i naturen og udøve fysisk aktivitet, øger nærværet i nuet. Samtaler undervejs i naturen får dig ned i kroppen samtidig med at det sætter gang i refleksion og tanker. At bevæge sig omgivet af frisk luft og natur giver sanserne frit løb med en skærpet bevidsthed i forhold til at mærke efter, hvad der føles forkert og rigtig.
Der er mulighed for at tale om emner som angst, stress, depression, sorg, ensomhed, misbrug eller andet som du finder vigtig at forandre i dit liv. Vi går sammen 1 time og taler om det der er svært. Du bestemmer tid og sted.